Initiativet Renæssancens

Renæssancen er et projekt, der vil forandre Europa. Renæssancen er visionen om, at Europa skal bygges op på ny, samt en opfordring til mobilisering, og en platform for borgernes aktiviteter.

Vi støtter Emmanuel Macrons appel den 7. marts 2019, fordi:

Vi skal træffe et historisk valg

I maj 2019 vælger europæerne det Europa, de ønsker. Når man ser på hvor mange nationalister og populister, der allerede har vundet magten i flere af Europas store demokratier ved hjælp af løgne og trusler, betyder vores stemmer mere end nogensinde før. Hvis vi ikke lader vores stemmer høres, beslutter andre for os, og det europæiske projekt vil kollapse i nationalismen eller dø ud af sig selv.

Renæssancen har allerede truffet sit valg. For os er Europa et resultat og en bedrift, der har sikret fred efter konflikter, frihed blandt diktaturer, samt flere generationers velstand. Europa udgør ikke problemet, men er vores løsning. Vores løsning styrker vores verden mod andre kræfter.

Vi ønsker at gøre op med et hjælpeløst og splittet Europa

Europa udnytter langt fra sit potentiale. Europas nuværende struktur er ikke skabt til at opfylde alle borgernes forventninger.

Man har ladet de sløve, de opgivende og lederne glemme det europæiske løfte.

I den sammenhæng, har en koalition af autoritære og demagogiske politikere hæmmet Europa, med alle de udfordringer vi har oplevet i årtier. De tilbyder ingen anden løsning end bare at sige "nej" til Europa og blot lade stå til. Intet, der kan hævde sig mod de kinesiske, russiske eller amerikanske kræfter. Intet, der løser voksende udfordringer med beskæftigelse og miljø eller baner vejen for massive teknologiske forandringer. Intet, der forvandler vores hverdag eller sikrer vores børn den bedste uddannelse.

Trods alle fakta, påstår de, at livet i Europa var bedre førhen. De foregiver at tale på befolkningens vegne. Trods det, reducerer de folkets rettigheder og demokratiet, begrænser pressen, svækker retfærdigheden, mishandler minoriteter og skader dagligdagen for os alle. De kræver mere suverænitet, alt imens de foregiver at ignorere at det sker gennem det Europa, som vi regner med.

Vi foreslår at stå sammen om at genskabe Europa

For at genskabe Europa, må vi være klar til at starte forfra: styrke alt det, der virker, opgive det, der ikke virker og kræve øget samarbejde, når det er nødvendigt.

Europa skal handle der, hvor de isolerede europæiske stater står magtesløse. Vi må give Europa midlerne til at forsvare vores økonomiske interesser. Vi må sætte en stopper for skattemæssige og sociale forskelle. Vi må væbne Europa og gøre det til en global magt. Vi må styre migrationsstrømmene. Vi må investere massivt i morgendagens udfordringer. Og når andre tvivler på de enorme miljøudfordringer, står vi fast på, at Europas renæssance kun giver mening, når fremtidige generationer kan leve godt i et velbevaret miljø - og det er op til os at prioritere det.

På alle disse områder skal Europa gøre det bedre. Det er her der skal sættes ind.
Europas borgere må også regne med, at vi erkender, at Europa ikke kan gøre alt. Når Europa fokuserer indsatsen på de vigtigste emner, bliver det mindre teknokratisk og kommer tættere på befolkningen.

Et enkelt løfte: ingen forbud!

Der er ingen tabuer. Vi er klar til at revurdere vores institutioner. Vi er klar til at øge Unionens ressourcer for at skabe nye suveræniteter. Vi er parate til at ændre traktaterne, hvis de fortsat tillader blokeringer og tilbageskridt.

Denne renæssance handler ikke om et enkelt land. Denne renæssance handler ikke om diplomatiske forhandlinger. Fordi vi ønsker et demokratisk og gennemsigtigt Europa, skal alle borgere kunne deltage.

Det Europa, vi ønsker, skal være for folket: I forbindelse med valget, der afholdes fra den 23- 26. maj 2019, vil de europæiske lande og de europæiske borgere afholde en konference om Europas gendannelse. Alt vil være i spil, fordi alting må ændres for at redde Europa.

Det europæiske løfte er ikke fortabt. Det er nu! Så vær med! Europas renæssance starter her!

Vi er europæere, der støtter Emmanuel Macrons initiativ for en europæisk Renæssance.

Vi deler hans opfatttelse af, at Europa, for mange europæere, blot virker som et koldt og kynisk marked, og at det haster med at skabe en fælles europæisk renæssance.

Vi har oplevet årtiers fred, tolerance og velstand, som vi skylder Europa. Vi ser desværre også, at Europas modstandere dagligt søger at vildlede projektet, mens Europa tøver med at handle.

Vores initiativ kræver en ende på europæisk uenighed og vil genskabe Europas plads i verden. Vores Europa skal genopbygges fra a til z, for at opfylde dets løfter og klare vor tids udfordringer.

Præsident Macrons appel kommer fra Frankrig og henvender sig til alle europæiske borgere, medlemmer af civilsamfundet og politikere. Bliv en del af os - så er vi millioner i morgen!

Hjemmesidens formål er at mobilisere og skabe debat ifm. valget til Europa-Parlamentet, som finder sted den 23.-26. maj, 2019. Når du underskriver denne appel, gør du ikke kun reklame for Europa, du er også en del af Renæssancen.

Ved at fortsætte dit besøg på dette websted accepterer du brugen af cookies til målgruppemåling (måling) og reCaptcha-beskyttelse (fortrolighed, brugsbetingelser)
OK