Vi skal først fortælle, hvad Europa er. Europa er en succeshistorie: forsoningen af et ødelagt kontinent, et helt nyt projekt for fred, velstand og frihed. Det må vi aldrig glemme. Og dette projekt fortsætter med at beskytte os den dag i dag. Hvilket land kan stå imod stormagternes aggressive strategier alene? Hvem kan hævde at være suveræn, alene, over for giganterne fra den digitale verden? Hvordan modstår vi den finansielle kapitalismes kriser uden euroen, som er en styrke for hele unionen? Europa, det er også de tusindvis af projekter i hverdagen, som har været med til at ændre vores territorier i form af et renoveret gymnasium, en helt ny vej, den hurtige adgang til internettet, der var så længe ventet. Denne kamp kræver engagement hver dag, for ligesom freden, så er Europa aldrig en selvfølge. På Frankrigs vegne fører jeg ufortrødent kampen videre for at videreudvikle Europa og forsvare dets model. Vi har vist, at det som mange troede var uopnåeligt, såsom at skabe et europæisk forsvar eller beskytte de sociale rettigheder, faktisk var muligt.

Men vi skal videre, hurtigere! For der er en anden fælde, nemlig status quo og resignation. Når vi står over for globale konflikter, siger borgerne ofte til os: ”Hvor er Europa? ”Hvad gør Europa?”  I deres øjne er Europa et marked uden ånd. Men det er mere end blot et marked, det er et projekt. Et marked er nyttigt, men det skal ikke få os til at glemme behovet for grænser, der beskytter os og værdier, der binder os sammen. Nationalisterne tager fejl, når de hævder at forsvare vores identitet ved at trække os ud af Europa; for det er den europæiske civilisation, der binder os sammen, som frigør os og som beskytter os. Men dem som ikke vil ændre noget tager også fejl, for de benægter den frygt, der går gennem befolkningerne, den tvivl der underminerer vores demokratier. Vi befinder os i en afgørende fase for vores kontinent, en fase hvor vi politisk og kulturelt skal genskabe rammerne for vores civilisation i en verden i forandring. Tiden er nu inde til den europæiske Renæssance. Derfor foreslår jeg, at vi skal stå imod fristelsen for tilbagetrækning og deling, og i stedet opbygge denne Renæssance sammen omkring tre ambitioner: frihed, beskyttelse og fremskridt.

Forsvare vores frihed

Den europæiske model bygger på menneskets frihed, meningsmangfoldighed, skabelse. Vores grundlæggende frihed er den demokratiske frihed, friheden til at vælge vores ledere, dér hvor fremmede magter ved hvert valg forsøger at påvirke vores stemmer. Jeg foreslår, at der bliver oprettet et Europæisk agentur for beskyttelse af demokratierne, der skal levere europæiske eksperter til den enkelte medlemsstat for at beskytte deres valgproces mod cyberangreb og manipulationer. Det er i den uafhængighedstankegang, at vi skal forbyde fremmede magters finansiering af europæiske politiske partier. Vi skal forbyde hadefulde og voldelige ytringer på internettet gennem EU-regler, fordi respekten for den enkelte er grundlaget for vores civilisation, der også bygger på værdighed.

Beskytte vores kontinent

EU er bygget på intern forsoning men har glemt at kigge på den virkelige verden. Intet samfund er imidlertid i stand til at skabe en følelse af tilhørsforhold, hvis det ikke har grænser, det skal beskytte. En grænse det er frihed i sikkerhed. Vi skal også gennemføre en gennemgribende revision af Schengenområdet: Alle dem der vil deltage skal opfylde forpligtelser om ansvar (streng grænsekontrol) og solidaritet (samme asylpolitik med de samme modtagelses- og afvisningsregler). Et fælles grænsepoliti og et europæisk asylkontor, strenge kontrolforpligtelser, en europæisk solidaritet, som hvert land bidrager til, under myndighed af et Europæisk råd for indre sikkerhed. Jeg tror på et Europa, der, i lyset af migration, beskytter sine værdier og sine grænser.

De samme krav skal gælde for forsvaret. Der er sket betydelige fremskridt inden for de sidste to år, men vi skal vise en klar kurs. En forsvars- og sikkerhedstraktat skal fastlægge vores nødvendige forpligtelser i forbindelse med NATO og vores europæiske allierede: forhøjelse af forsvarsudgifterne, den gensidige forsvarsklausul skal gøres operationel, et europæisk sikkerhedsråd, som inddrager Storbritannien, skal forberede de fælles beslutninger.

Vores grænser skal også sikre en fair konkurrence. Hvilket land i verden accepterer at fortsætte med at udveksle med dem, der ikke respekterer nogen af dets regler? Vi kan ikke uden videre underkaste os. Vi skal reformere vores konkurrencepolitik, omstrukturere vores handelspolitik: straffe eller forbyde de virksomheder i Europa, der undergraver vores strategiske interesser og grundlæggende værdier, såsom miljøstandarder, databeskyttelse og retfærdig skattebetaling, og påtage en præference for det europæiske, inden for strategiske erhverv og vores offentlige markeder, som vores amerikanske og kinesiske konkurrenter gør.

Genfinde lysten til fremskridt

Europa er ikke en andenrangsmagt. Europa er avantgardistisk: Det har altid været i stand til at fastsætte normerne for fremskridt. Derfor skal Europa hellere følge en konvergenspolitik frem for en konkurrencepolitik: Europa, hvor begrebet socialsikring blev skabt, skal indføre et socialt skjold, for hver arbejder fra øst mod vest og fra nord mod syd, der garanterer den samme løn på den samme arbejdsplads og en europæisk mindsteløn, der er tilpasset hvert land, og som forhandles kollektivt hvert år.

Hvis vi kan skabe fornyet fremskridt, så kan vi også føre an i miljøkampen. Vil vi kunne se vores børn i øjnene, hvis vi ikke betaler vores klimagæld tilbage? EU skal fastlægge sin ambition – ingen CO2-udledning i 2050, halvering af pesticidforbruget i 2025 – og tilpasse sine politikker til disse krav: En europæisk klimabank skal finansiere den økologiske omstilling; en europæisk sundhedsstyrke skal styrke kontrollen af vores fødevarer; mod truslen fra lobbyer, en uafhængig videnskabelig vurdering af stoffer, der er skadelige for miljøet og sundheden ... Denne indsats skal fungere som ledetråd for alle vores tiltag: fra Den Europæiske Centralbank til Europa-Kommissionen, fra EU's budget til investeringsplanen for Europa - alle vores institutioner skal have miljøet som mandat.

Fremskridt og frihed er at kunne leve af sit arbejde: Europa skal være på forkant for at kunne skabe beskæftigelse. Derfor skal EU ikke kun regulere giganterne fra den digitale verden ved at skabe et europæisk tilsyn af de store digitale platforme (hurtigere sanktioner mod konkurrenceforvridninger, gennemsigtighed i deres algoritmer osv.), men også ved at finansiere innovation ved at give det nye europæiske innovationsråd tilstrækkelige midler på højde med det, der gives i USA, så vi kan stå i spidsen for nye teknologiske frembrud, såsom kunstig intelligens.

Et Europa, der ser sig selv i verden, skal være rettet mod Afrika, som vi skal indgå en fremtidspagt med. Dette gør vi ved at påtage os en fælles skæbne, ved at støtte kontinentets udvikling på en ambitiøs og ikke-defensiv måde: investering, partnerskaber mellem højere læreanstalter, uddannelse af piger osv.

Frihed, beskyttelse og fremskridt. Vi skal bygge en europæisk Renæssance på disse søjler. Vi må ikke lade nationalisterne uden løsning udnytte befolkningens vrede. Vi må ikke være søvngængere i et blødt Europa. Vi skal ikke blive i rutinen fyldt med besværgelser. Den europæiske humanisme kræver handling. Og overalt beder borgerne om at være med i forandringen. Så jeg foreslår, at vi sammen med repræsentanterne fra de europæiske institutioner og stater gennemfører en konference for Europa, hvor vi kan foreslå alle de forandringer, der er nødvendige for vores politiske projekt, uden tabu, og endda uden revision af traktaterne. Denne konference skal inddrage borgerpaneler, arrangere høringer af akademikere, arbejdsmarkedets partnere, religiøse og kirkelige repræsentanter. Den fastlægger en køreplan for EU, der omsætter disse nøgleprioriteter til konkrete handlinger. Vi kommer til at være uenige, men er det bedre med et Europa, der står i stampe, frem for et Europa, der udvikler sig, til tider i forskellige hastigheder, men hvor der er plads til alle?

I dette Europa har befolkningen virkelig taget skæbnen i egen hånd; i dette Europa er jeg ikke i tvivl om, at der også er plads til Storbritannien.

Borgere i Europa, Brexits blindgyde en lærestreg for alle. Lad os komme ud af fælden, lad os gøre det kommende valg og vores projekt meningsfuldt. Det er op til dig at beslutte, om Europa, med de værdier om fremskridt, som det står for, skal være mere end blot en parentes i historien. Det er det valg, jeg vil foreslå dig, at du træffer for sammen at skabe en europæisk Renæssance.